ORIS Tandlægerne Nytorv og ORIS Tandlægerne Ved Broen samles i fælles rammer i Nørresundby

Den 13. februar 2026 tager ORIS Tandlægerne Nytorv hul på et nyt kapitel, når klinikken flytter til Lille Borgergade 33, 1. tv., 9400 Nørresundby. Her bliver teamet en del af ORIS Tandlægerne Ved Broen – en sammenlægning, der skaber et fagligt bredt tandlægefællesskab i Nørresundby. Hele teamet fra ORIS Tandlægerne Nytorv flytter med, og patienterne vil fortsat blive behandlet af deres velkendte tandlæge og tandplejer.

Positive synergier og stærkt fællesskab

Klinikejerne i Nørresundby, Maj Løvborg og Diana Pullinger, glæder sig til at byde kollegerne fra Nytorv velkommen i de nye rammer – og til det fællesskab, der allerede har vist sig at være et stærkt match.

“Teamet fra Nytorv kommer med en kultur, hvor faglighed, kvalitet og ordentlighed går hånd i hånd. Vi oplever derfor, at vi er to teams, der minder utrolig meget om hinanden. Vi har hurtigt mærket, at vi bliver et team med både hjerte og høj professionalisme.” fortæller Maj Løvborg, tandlæge og klinikejer

Samarbejdet mellem de to teams er allerede godt i gang, og både sociale og faglige aktiviteter har bekræftet, at sammenlægningen skaber et stærkt fællesskab.

“Vi har afholdt flere sociale og faglige arrangementer på tværs af de to teams, og vi bliver hver gang bekræftet i, hvor meget vi glæder os til at danne fælles klinik. Vi glæder os til at blive en del af et stort og stærkt behandlerteam, hvor vi kan få glæde af hinandens faglige kompetencer – til gavn for patienterne.” supplerer Diana Pullinger, tandlæge og klinikejer.

Flere kompetencer under samme tag

Det at blive en stor tandlægeklinik har ikke været et mål i sig selv. Målet har været at samle flere dygtige behandlere ét sted, så patienterne fortsat kan få den bedst mulige behandling. Med i alt syv tandlæger tilknyttet klinikken vil ORIS Tandlægerne Ved Broen dække et bredt spektrum af behandlinger – alt fra kirurgi, kosmetisk tandretning og rodbehandlinger til almen tandpleje, parodontitisbehandling, rekonstruktion af det slidte tandsæt og håndtering af patienter med tandlægeskræk.


Skal du med på rejsen?

Med en spændende klinik i sigte har vi plads til flere tandplejere. Er du på udkig efter nye udfordringer – og har du lyst til at blive en del af et stærkt tandplejerteam? Så hører vi meget gerne fra dig. 
Læs stillingsopslaget her

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, giver du os samtykke til løbende at sende dig nyheder og analyser om tandlægebranchen og ORIS Tandlægerne samt invitationer til arrangementer mv. pr. e-mail. Nyhedsbrevet sendes ikke fast, men udsendes når vi har nyt at fortælle. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Er du (sæt ét kryds)

Når du sender dine oplysninger til os og/eller tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om ORIS Tandlægernes behandling af personoplysninger i vores persondatapolitik

×
Find klinik Book tid Ny patient Find tandlæge Menu