Den 21. november 2025 mødtes 13 aspiranter i Aarhus til den første dag på ORIS Tandlægernes klinikejeraspirant-uddannelse – et ambitiøst og unikt forløb i tandlægebranchen. Foran dem venter et spændende og praksisnært uddannelsesforløb, som kommer til at strække sig over det næste år.
De 13 tandlæger skal igennem en række uddannelsesdage, arbejde med konkrete projekter ude på klinikkerne, og ikke mindst opleve en stejl læringskurve. Heldigvis mødte alle ind med høj motivation og masser af energi.
Hvorfor er uddannelsen unik?
Uddannelsen handler ikke blot handler om teori. Den kobler teori til praksis. Aspiranterne skal parallelt med undervisningen løbende arbejde med konkrete projekter på deres klinikker – projekter, der er defineret sammen med deres klinikejermentor og målrettet både personlig lederudvikling og klinikkens strategiske udvikling.
Uddannelsen er udviklet i tæt samarbejde mellem konsulenthuset Macmann Berg, som har specialiseret sig i lederuddannelser og ORIS Tandlægernes HR-chef Rikke Dresing. De har sammen skabt et skræddersyet program, der er nøje tilpasset ORIS’ kultur, værdier og hverdag.